Balloner og pynt

preload spinner

Pynt med balloner til din fest

Skal du holde polterabend, bryllup, konfirmation, barnedåb, fødselsdag eller reception er balloner alletiders festpynt. Balloner er festlig og fyldig dekoration og du har mange muligheder for at lave flotte dekorationer med balloner i forskellige farver, faconer og størrelser.

Jumboballoner i loftet

De store balloner i jumbostørrelse er helt fantastiske at dekorere med i et stort lokale. Ballonerne kan pustes op til at blive 1 meter i diameter. Ballonerne er lavet i kraftig latex.

Skal du holde bryllup og er dit lokale stort, så kan du lave den smukkeste dekoration med disse balloner. Ballonerne er helt runde, og det tilføjer også et andet look til din festdekoration end de almindelige balloner der er lidt mere pæreformet. Ønsker du et mere romantisk look, så vælg en klar ballon med print af elegante og delikate roser sammen med en hvid ballon.

Fyld de store jumboballoner med helium og bind smukke satinbånd i. De fine bånd må gerne være lidt brede, som f.eks. 12 mm, så kan de bedre ses på afstand. Klip båndene i forskellige længder og lad dem gerne krølle lidt, det giver en flot variation i din ballonhimmel. Sæt gerne 2 bånd i med forskellige farver, det giver et smukt spil i din pynt, som på denne måde også kan matche lys, servietter og blomster i din bordpynt.

Er der meget højt til loftet kan du også dekorere med pompons af tyndt silkepapir på snoren under ballonerne – det giver en ekstra dimension til festpynten.

Du kan lave den samme himmel af balloner med mindre balloner og tyndere silkebånd eller almindelig glitter gavepapirsbånd. Du kan nøjes med at puste disse balloner op med almindelig luft og blot sætte dem fast med dobbeltklæbende tapeprikker i loftet. Det store hav af balloner skaber meget dekoration til din fest på en let og overskuelig måde.

Ballonbuer til alle fester

Du kan bruge de smukke ballonbuer til alle former for fester og du kan pynte med denne type dekoration mange forskellige steder til din fest.

Skal du holde konfirmation og konfirmanden har interesse for fodbold, så er det helt oplagt, at have en stor bue med balloner dekoreret med forskellige fodboldballoner ind imellem. Det vil give noget personligt til oppyntningen til konfirmandens store dag.

Ballonbuer kan bruges som festlig dekoration ved indgangen til festlokalet. Sætter du den store ballonkæde rundt om døren, kommer dine gæster i festhumør allerede der, hvor det flotte syn møder dem og de vil straks føle sig velkommen og komme i feststemning.

Til bryllup, barnedåb og konfirmation er de smukke buer af balloner ideelle til at danne baggrund for buffet, kagebord og selfiestation. Bruger du buen som baggrund kan du skabe endnu mere stemning, ved at tilføje et glittergardin, som matcher i farverne til din bue.

Har du et bestemt farvetema eller har du fundet nogle flotte balloner, som du ønsker at bruge i en ballonguirlande, så kan du sætte dem sammen med ballontape. Ballontape er en lang klar strimmel med huller i. Der er ikke noget klister på båndet, tape er mere i overført betydning, der skal forstås, som en måde, at sætte ballonerne tæt sammen på. Du kan nu sætte dine oppustede balloner med knuden ind igennem hullerne. Balloner der sættes sammen til en guirlande, pustes op med almindelig luft, brug ikke helium. Du kan med fordel bruge en ballonpumpe, når du har mange balloner. Lav ballonerne i forskellige størrelser, det giver et godt spil og mix farverne. Spænd eventuelt ballonbåndet ud mellem 2 stole, når du laver den, så du får et overblik over den lange guirlande.

Pynt op med balloner

Kigger du ud over festbordet og savner du lidt liv og festlig pynt, så er ballonerne lige det du skal bruge. Fyld helium i latex balloner og sæt et bånd i. Du kan også bruge strimler fra glittergardin. Bind ballonerne fast til stoleryggen på nogle af stolene. Det vil give liv og glans til din festpynt.

Køber du en Party Box med dekorationsartikler, så er der balloner med i pakken til de fleste. Ballonerne i disse færdige pakker vil passe ind i farvetemaet til resten af pynten. Dekorerer du med festpynten fra en Party Box, så har du allerede alt hvad du skal bruge til at få din fest til at shine og du skal ikke tænke på, at udvælge balloner, der vil passe sammen i farver og tema. Du kan også her få festlige balloner med fyld i. Er der fyld i dine balloner, så gnid let på dem med en tør klud, når ud har pustet dem om, det vil skabe elektrisk friktion, så fyldet vil sætte sig rundt på kanterne i ballonerne. Fyldet i ballonerne kan f.eks. være papirkonfetti eller små farvede fjer. I partyboxen kan der også være folieballoner, alt efter hvilket tema du vælger. Folieballoner kan komme i mange størrelser og mønster. De er som navnet siger, lavet af folie og det giver en smuk blank og skinnende overflade, som blot tilføjer mere shine til din fest.

Luft, helium, ballongas og Fly-Luxe/Hi-Float

Skal der pyntes med balloner til festen, så er vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad ballonerne skal fyldes med.

Skal ballonerne sættes fast i ballonbånd med huller, så kan du bruge almindelig luft. Du kan selv puste ballonerne op, bruge en manuel pumpe eller elektrisk ballonpumpe.

Skal din balloner svæve selv i luften, så skal der ballongas med helium i.

En latexballon er lavet af naturgummi og fylder du den med helium, vil dette presse på ballonens vægge og sive langsomt ud. Den kan holde sig svævende i 4-6 timer afhængig af kvaliteten. Med behandling af Fly-Luxe / Hi-Float kan latexballoner holde sig svævende i op til 25 gange længere tid. Du kan kun behandle latexballoner uden konfetti med Hi-Float og ikke folieballoner. Hi-Float er en plastisk opløsning, som du pumper ind i ballonen, gnider rundt på ballonen indvendig og puster ballonen. Opløsningen lægger en hinde inde i ballonen der gør, at heliummet ikke siver ud og ballonen kan holde sig svævende i længere tid. Folieballoner holder sig ofte svævende i længere tid end latexballoner, da luften er længere tid om at sive ud gennem materialet - disse behandles ikke med Fly-Luxe/Hi-Float.

Ofte kan både latex og folieballoner holde luft i flere uger, dog afhængig af kvaliteten. Balloner fyldt med helium vil dog hurtigere miste luften, da helium lægger et hårdere tryk på ballonens vægge. 

Du skal ikke fylde helium i ballonord i folie (f.eks. love, baby, boy eller girl), da de ikke kan svæve. Folietal skal være minimim 45 cm høje for at kunne svæve. Folieballoner formet som ord, har som regel små huller til at føre en snor igennem, så de kan hænges op eller fæstes på anden vis.